Allan Petersen
Allan Petersen - CEO

PLI Forsikringsmægler

PLI Forsikringsmægler og Mancofi har indgået en aftale om brugen af Broker Relation til dokumenthåndtering og styring af aftaler 

“Broker Relation er blevet omdrejningspunktet for vores dokumentation og styring”

PLI Forsikringsmægler bruger Broker Relation som det centrale system til dokumenthåndtering og styring af aftaler – både på virksomhedsniveau og medarbejderniveau.

CEO Allan Petersen udtaler:

“Vi registrerer vores aftaler, laver noter og gemmer de nødvendige dokumenter, så vi altid kan finde informationer hvis en kollega er syg. Registrering er særlig vigtigt i en branche, hvor kravene til dokumentation, compliance og håndtering af person- og medarbejderdata er blevet så omfattende.

Selv de store har svært ved leve op til kravene, det vil også sige, at det er super vigtigt at have nogle systemer i ryggen. Broker Relations versionshistorik giver et holistisk overblik over kunden, uden at du skal kigge tidligere aftaledokumenter igennem. Når vi møder ændringer fra pensionsleverandørerne, så kan data hurtigt opdateres pga. aftalestrukturen i Broker Relation – opdater en pensionsaftale og alle kunder med denne aftale er opdaterede.

Broker Relation og Broker Insight er intuitive, gode og virker hele tiden.” 

 

Projektet har strakt sig over 3 måneders tid:

“Det har været en stor opgave for os, og det har også været en stor opgave for jer, og den har I taget på jer, og I har gennemført den, uden vi har noget at klage over – det er stærkt.

Jeg kan godt lide at omgås med mennesker der er dygtige til sit fag, og det er tilfældet her.”

Forsikringsbranchen er blevet kompleks og reguleret:

“Man bliver nødt til at have systemer, der fungerer og understøtter de krav, man er underlagt. For os er det vigtigt at have et system, hvor tingene hænger sammen, og hvor vi kan arbejde struktureret og sikkert.

Du kan ikke bare gøre lidt her og lidt der.”

 

Projektleder Hans Wilton fra Njord Analyse har været bindeled mellem Mancofi og PLI Forsikringsmægler.

Om samarbejdet siger Allan:

“Troværdigheden fra jeres side er utrolig høj. Jeg har ikke været så langt nede i det tekniske som Hans, men jeg synes, at samarbejdet har fungeret forbilledligt godt. ”

 

Der arbejdes fortsat videre på at optimere løsningen til PLI Forsikringsmægler.

Næste skridt er, integration af agenter der f.eks. kan oprette nye kunder i systemet automatisk, samt at Broker Relation skal integreres op imod eksterne systemer.

Hvem er PLI Forsikringsmægler?

Pli er et godt dansk ord, som betyder korrekt og høflig opførsel der er udtryk for dannelse, situationsfornemmelse m.m. PLI Forsikringsmægler er uvildige og uafhængige af forsikringsselskaber og samarbejdspartnere og varetager udelukkende deres kunders interesser. PLI Forsikringsmæglere er et mæglerhus med 100% fokus på pension og sundhedsforsikringer til virksomheder og dets medarbejdere.

PLI forsikringsmægler

Gør en forskel som senioraktuar hos Mancofi

Er du vores nye faglige fyrtårn inden for aktuarområdet? Vil du være med til at gøre en forskel for vores kunder og samtidigt være faglig leder for et team af dygtige aktuar-konsulenter? Vil du være med til at styrke aktuarområdet i en fintech- og konsulentvirksomhed gennem udvikling af relevante produkter og konsulentkoncepter?

Som senioraktuar i Mancofi er du med til at løse vigtige opgaver for Danmarks liv- og pensionsselskaber.

Vil du være med?

Hos Mancofi kommer du til at opleve mange forskellige typer opgaver. Du får mulighed for at arbejde på både store og små projekter – alle med fokus på at skabe gode løsninger for vores kunder.

Som senioraktuar fungerer du som en vigtig faglig sparringspartner for dine kolleger i teamet, hvor samarbejde er i højsædet. Vi ønsker en erfaren kollega, som kan være med til at løfte afdelingen og lære fra sig.

Vi har en bred portefølje af opgaver inden for liv- og pensionsbranchen, hvor du derfor har en unik mulighed for at udvikle dine aktuar- og konsulentevner samt deltage i både produktudvikling og salgsdialoger.

Dine ansvarsområder bliver blandt andet, at:

  • Fungere som faglig leder og sparringspartner for Mancofi’s team af aktuarer og aktuarstuderende
  • Deltage i salgsprocesser på aktuarområdet
  • Bidrage til udviklingen af Mancofi’s produkter og konsulentydelser
  • Støtte aktuarfunktionen hos vores kunder
  • Facilitere beslutningsprocesser hos vores kunder, fx valg af system og øvrige kritiske forretningsbeslutninger
  • Arbejde med strategi, analyser og transformationer inden for den finansielle sektor

Vi sidder i inspirerende lokaler på Kapselfabrikken i Valby tæt på København Syd Station, og dit arbejdssted vil som udgangspunkt være her eller hos vores kunder, som primært er pensions- og forsikringsselskaber i hovedstadsområdet.

Om dig

Som person er du ansvarsfuld og arbejder godt både selvstændigt og i teams, samt motiveres af et ønske om at levere relevante ydelser af høj kvalitet til kunderne.

Du er nysgerrig på branchen inden for liv- og pensionsområdet, og så har du en positiv indstilling og attitude. Vi forventer, at du er en kvalitetsbevidst og ambitiøs holdspiller.

Du har minimum 5 års aktuarrelevant erfaring, gerne fra liv- og pensionsbranchen.

Du har gode kommunikations- og formidlingsevner såvel mundtligt som skriftligt på dansk og engelsk.

Du er uddannet Cand.Act., Cand.Scient.Oecon eller tilsvarende.

 

Vil du være en del af Mancofi?

Vi vil gerne høre fra dig og snakke om dine muligheder, så hvis du er nysgerrig, er du mere end velkommen til at kontakte konsulentchef Therese Søby Andersen på +45 51 26 74 35.

Lyder jobbet som noget for dig, så send din ansøgning, CV og kandidatbevis til therese@mancofi.dk.

Efter afsluttet interviewproces slettes alle dokumenter.

Tiltrædelse: Vi holder ansættelsessamtaler løbende og ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist: 29. maj 2026.

Mancofi er en fintech- og konsulentvirksomhed, som fokuserer på den finansielle sektor med særligt fokus på pensions- og forsikringsbranchen. Vores kunder er typisk store og mellemstore selskaber inden for pensions- og forsikringsbranchen, som vi rådgiver og udvikler IT-løsninger til. Læs mere på www.mancofi.dk.