Jan Lind
Jan Lind
Torben Søgaard
Torben Søgaard

Lockton

Broker Insight skaber overblik og indsigt for Lockton Danmark

6. februar 2023

Lockton Danmark indgik i 2022 en aftale med Mancofi om brug af Broker Insight til håndtering af vederlagsafregning på pensionsområdet.

”Lockton Companies er verdens største uafhængige familieejede mæglervirksomhed. I Danmark leverer Lockton employee benefit consulting, risk management samt forsikrings- og pensionsrådgivning” fortæller Jan Lind, som er partner hos Locktons danske afdeling. ”Igennem mine mange år i pensionsbranchen har det altid været vanskeligt at få et overblik over de store mængder af vederlagsdata, som vi modtager fra pensions- og sundhedsselskaberne. Vi har nu brugt Mancofi’s løsning Broker Insight de seneste 3 måneder, hvilket har givet os en langt bedre indsigt i de vederlagsdata, vi modtager. Samtidig har vi fået et langt større overblik over data, som bedre kan understøtte vores dialog med pensions- og sundhedsselskaberne, men også giver os ekstra input til den løbende kundedialog, vi har”, slutter Jan Lind.

Broker Insight har også bidraget til at understøtte og effektivisere vores regnskabsproces”, siger Torben Søgaard Partner, Head of Employee Benefits i Danmark, og fortsætter: ”Løsningen giver os mulighed for at få det økonomiske overblik, som er nødvendigt. Samtidigt kan vi navigere fra højeste til laveste niveau via ”drilldown funktioner” og analysere på tallene ud fra valør- eller afregningsdato. Herudover giver Broker Insight os også mulighed for at eksportere data i et fælles format til vores økonomisystem. Alt i alt får Lockton en lang bedre indsigt i de økonomiske, men også kundemæssige forhold til gavn for kunderne og vores interne processer og effektivitet”, slutter Torben Søgaard.

Hos Mancofi glæder vi os over, at Lockton og mange andre af de danske pensionsmæglere ser en stor værdi i at bruge Broker Insight til håndtering af den løbende vederlagsafregning”, siger Managing Partner Line Find og fortsætter: ”Broker Insight udvikles hele tiden gennem den løbende dialog, vi har med vores kunder, så vi sikrer, at løsningen fortsat er relevant og tidssvarende. Dette gælder både funktionelt, men også teknisk. Broker Insight leveres som en software-as-a-service med en enkel prismodel og kan typisk implementeres hos en ny kunde indenfor to uger”, slutter Line Find.

Hvem er Lockton Danmark?

Lockton Danmark er en del af Lockton Companies, verdens største uafhængige forsikringsmægler, etableret i 1966. Lockton Danmark leverer skræddersyede forsikrings- og risikostyringsløsninger til virksomheder i alle størrelser og brancher. Med et dedikeret team af erfarne specialister, fokuserer de på at forstå deres kunders unikke behov og udvikle innovative løsninger, der beskytter deres aktiver og understøtter deres vækst. Locktons mission er at levere enestående service og ekspertise, samtidig med at de opbygger langvarige relationer baseret på tillid og integritet. Lockton Danmark er forpligtet til at skabe værdi og tryghed for deres kunder gennem professionel rådgivning og markedets bedste forsikringsløsninger.

Lockton logo

Gør en forskel som senioraktuar hos Mancofi

Er du vores nye faglige fyrtårn inden for aktuarområdet? Vil du være med til at gøre en forskel for vores kunder og samtidigt være faglig leder for et team af dygtige aktuar-konsulenter? Vil du være med til at styrke aktuarområdet i en fintech- og konsulentvirksomhed gennem udvikling af relevante produkter og konsulentkoncepter?

Som senioraktuar i Mancofi er du med til at løse vigtige opgaver for Danmarks liv- og pensionsselskaber.

 

Vil du være med?

Hos Mancofi kommer du til at opleve mange forskellige typer opgaver. Du får mulighed for at arbejde på både store og små projekter – alle med fokus på at skabe gode løsninger for vores kunder.

Som senioraktuar fungerer du som en vigtig faglig sparringspartner for dine kolleger i teamet, hvor samarbejde er i højsædet. Vi ønsker en erfaren kollega, som kan være med til at løfte afdelingen og lære fra sig.

Vi har en bred portefølje af opgaver inden for liv- og pensionsbranchen, hvor du derfor har en unik mulighed for at udvikle dine aktuar- og konsulentevner samt deltage i både produktudvikling og salgsdialoger.

 

Dine ansvarsområder bliver blandt andet, at:

  • Fungere som faglig leder og sparringspartner for Mancofi’s team af aktuarer og aktuarstuderende
  • Deltage i salgsprocesser på aktuarområdet
  • Bidrage til udviklingen af Mancofi’s produkter og konsulentydelser
  • Støtte aktuarfunktionen hos vores kunder
  • Facilitere beslutningsprocesser hos vores kunder, fx valg af system og øvrige kritiske forretningsbeslutninger
  • Arbejde med strategi, analyser og transformationer inden for den finansielle sektor

 

Vi sidder i inspirerende lokaler på Kapselfabrikken i Valby tæt på København Syd Station, og dit arbejdssted vil som udgangspunkt være her eller hos vores kunder, som primært er pensions- og forsikringsselskaber i hovedstadsområdet.

 

Om dig

Som person er du ansvarsfuld og arbejder godt både selvstændigt og i teams, samt motiveres af et ønske om at levere relevante ydelser af høj kvalitet til kunderne.

Du er nysgerrig på branchen inden for liv- og pensionsområdet, og så har du en positiv indstilling og attitude. Vi forventer, at du er en kvalitetsbevidst og ambitiøs holdspiller.

Du har minimum 5 års aktuarrelevant erfaring, gerne fra liv- og pensionsbranchen.

Du har gode kommunikations- og formidlingsevner såvel mundtligt som skriftligt på dansk og engelsk.

Du er uddannet Cand.Act., Cand.Scient.Oecon eller tilsvarende.

 

Vil du være en del af Mancofi?

Vi vil gerne høre fra dig og snakke om dine muligheder, så hvis du er nysgerrig, er du mere end velkommen til at kontakte konsulentchef Therese Søby Andersen på +45 51 26 74 35.

Lyder jobbet som noget for dig, så send din ansøgning, CV og kandidatbevis til [email protected].

Efter afsluttet interviewproces slettes alle dokumenter.

 

Tiltrædelse: Vi holder ansættelsessamtaler løbende og ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist: 22. maj 2026.

 

Mancofi er en fintech- og konsulentvirksomhed, som fokuserer på den finansielle sektor med særligt fokus på pensions- og forsikringsbranchen. Vores kunder er typisk store og mellemstore selskaber inden for pensions- og forsikringsbranchen, som vi rådgiver og udvikler IT-løsninger til. Læs mere på www.mancofi.dk.