PLI Forsikringsmægler
PLI Forsikringsmægler og Mancofi har indgået en aftale om brugen af Broker Relation til dokumenthåndtering og styring af aftaler
“Broker Relation er blevet omdrejningspunktet for vores dokumentation og styring”
PLI Forsikringsmægler bruger Broker Relation som det centrale system til dokumenthåndtering og styring af aftaler – både på virksomhedsniveau og medarbejderniveau.
CEO Allan Petersen udtaler:
“Vi registrerer vores aftaler, laver noter og gemmer de nødvendige dokumenter, så vi altid kan finde informationer hvis en kollega er syg. Registrering er særlig vigtigt i en branche, hvor kravene til dokumentation, compliance og håndtering af person- og medarbejderdata er blevet så omfattende.
Selv de store har svært ved leve op til kravene, det vil også sige, at det er super vigtigt at have nogle systemer i ryggen. Broker Relations versionshistorik giver et holistisk overblik over kunden, uden at du skal kigge tidligere aftaledokumenter igennem. Når vi møder ændringer fra pensionsleverandørerne, så kan data hurtigt opdateres pga. aftalestrukturen i Broker Relation – opdater en pensionsaftale og alle kunder med denne aftale er opdaterede.
Broker Relation og Broker Insight er intuitive, gode og virker hele tiden.”
Projektet har strakt sig over 3 måneders tid:
“Det har været en stor opgave for os, og det har også været en stor opgave for jer, og den har I taget på jer, og I har gennemført den, uden vi har noget at klage over – det er stærkt.
Jeg kan godt lide at omgås med mennesker der er dygtige til sit fag, og det er tilfældet her.”
Forsikringsbranchen er blevet kompleks og reguleret:
“Man bliver nødt til at have systemer, der fungerer og understøtter de krav, man er underlagt. For os er det vigtigt at have et system, hvor tingene hænger sammen, og hvor vi kan arbejde struktureret og sikkert.
Du kan ikke bare gøre lidt her og lidt der.”
Projektleder Hans Wilton fra Njord Analyse har været bindeled mellem Mancofi og PLI Forsikringsmægler.
Om samarbejdet siger Allan:
“Troværdigheden fra jeres side er utrolig høj. Jeg har ikke været så langt nede i det tekniske som Hans, men jeg synes, at samarbejdet har fungeret forbilledligt godt. ”
Der arbejdes fortsat videre på at optimere løsningen til PLI Forsikringsmægler.
Næste skridt er, integration af agenter der f.eks. kan oprette nye kunder i systemet automatisk, samt at Broker Relation skal integreres op imod eksterne systemer.
Hvem er PLI Forsikringsmægler?
Pli er et godt dansk ord, som betyder korrekt og høflig opførsel der er udtryk for dannelse, situationsfornemmelse m.m. PLI Forsikringsmægler er uvildige og uafhængige af forsikringsselskaber og samarbejdspartnere og varetager udelukkende deres kunders interesser. PLI Forsikringsmæglere er et mæglerhus med 100% fokus på pension og sundhedsforsikringer til virksomheder og dets medarbejdere.