
PrivatPension
PrivatPension og Mancofi indgår aftale om brug af Broker Insight til vederlagshåndtering
8. august 2023
”Hos PrivatPension er vi professionelle pensionsformidlere. Vi er specialiserede i at optimere pensionsordninger for vores kunder og i at sørge for, at deres pension er tilpasset efter deres interesser og ønsker. Vores topprioritet er, at vores kunder føler sig trygge, og det er vores forhold med kunderne, der styrer vores daglige arbejde”, fortæller Sander Holst, direktør hos PrivatPension.
”Broker Insight har bidraget med at gøre en besværlig proces langt mere simpel. Vores vederlag er blevet samlet på en overskuelig måde, hvor vi både kan se differencen mellem vores forventede og reelle vederlagsafregning, men også kan se både afregnings- og valør dato for vederlagsdata. Det hele er opstillet på et overskueligt dashboard, som gør det betydeligt nemmere at bevare overblikket”, slutter Sander Holst.
”Hos Mancofi er vi super glade for, at PrivatPension har taget Broker Insight i brug. Vi ved, at det kan være et stort stykke arbejde at holde styr på sine vederlagsafregninger og bliver derfor stolte, når vi hører, at Broker Insight har hjulpet med at gøre processen nemmere”, fortæller Managing Partner Line Find. ”Broker Insight leveres som en software-as-a-service, og vi har stort fokus på at onboardingen er en både effektiv og behagelig proces. Implementeringen hos PrivatPension blev gennemført på 2-3 uger”, slutter Line Find.
PrivatPension
PrivatPension er en dansk virksomhed, der specialiserer sig i at levere skræddersyede pensionsløsninger til privatpersoner. Med et stærkt fokus på individuel rådgivning og kundeservice hjælper PrivatPension deres kunder med at opnå økonomisk tryghed gennem hele livet. Deres ekspertteam tilbyder omfattende rådgivning om pensionsopsparing, investeringer og forsikringsdækning, der matcher de unikke behov og livsmål hos hver enkelt kunde. PrivatPension er dedikeret til at levere innovative og pålidelige pensionsprodukter, der sikrer en stabil og sikker økonomisk fremtid. De stræber efter at være en betroet partner, der støtter vores kunder i at træffe velinformerede beslutninger om deres pensionsplanlægning.
