Brian Malmros og Jesper Stendal Hansen

Frida Forsikring Agentur

Vækst skal absorberes gennem effektiv udnyttelse af de teknologiske muligheder for fortsat at være konkurrencedygtig på pris og kundeservice

Igennem de seneste par år har samarbejdet mellem Frida Forsikring Agentur og Mancofi været tæt og med fokus på at levere resultater, og det er lykkedes. Selvom vi vokser, ønsker vi at bevare vores agilitet”, siger adm. direktør Brian Malmros.

Effektivitet frem for nyansættelser

Vi begyndte samarbejdet med Mancofi tilbage i 2018, da vi ønskede at øge vores initiativer til at strømline virksomheden yderligere for i højere grad, at kunne absorbere den kundevækst vi har haft og forventer nu og i de kommende år”, siger adm. direktør Brian Malmros. ”Derfor har vi efter nøje overvejelser kigget på de teknologiske muligheder, som kan reducere vores omkostninger og dermed sikre en mere effektiv og nærværende kundeservice”, fortsætter Brian Malmros. ”Det har bl.a. betydet, at Mancofi har udviklet robotter, som kan tage sig af en del af det trivielle arbejde, så medarbejderne kan tage sig af andre vigtige opgaver såsom at have mere tid til at betjene kunderne. Herudover har Mancofi sammen med Frida’s skadesafdeling gennemført en kortlægning og optimering af samtlige skadesprocesser. Resultatet af kortlægningen af skadesprocesserne har betydet, at vi nu har vores processer fuldt dokumenteret ift. vores medarbejdere, samarbejdspartnere og myndigheder. Dokumentationen giver desuden basis for at indføre nye medarbejdere i arbejdet med skadeshåndteringen markant hurtigere, lettere og ensartet. Men vigtigst, så har vi sikret os, at vi hele tiden orienterer kunden i løbet af skadesforløbet, så de føler sig velinformeret”, udtaler COO Jesper Stendal Hansen.

En struktureret og effektiv strategiproces gav retning og mening

I 2019 besluttede Fridas bestyrelse at den eksisterende forretningsstrategi skulle revitaliseres. ”I den proces bad vi Mancofi komme med et forslag til en strategiproces med tilhørende modeller. Vi blev hurtigt enige om at samarbejde med Mancofi omkring strategiprocessen. Vi havde en ambition om at gennemføre en kort og intensiv strategiproces, hvor vi definerede nogle ambitiøse mål, som samtidig kunne motivere medarbejderne. Det er i den grad lykkedes, og vi har fået skabt en klar retning for de kommende år, hvor alle medarbejderne nu ved hvad retningen og målene er, og måske allervigtigst hvad meningen er. Her har Mancofi sat rammerne og presset os til som ledelse at forholde os til alle væsentlige aspekter af strategiprocessen”, siger Brian Malmros.

Styring af IT outsourcing-proces og hjælp til IT complianceforhold

Vi har også haft interne strategiske overvejelser omkring, hvad vi skal udføre selv, og hvad vi kan lade andre om at hjælpe os med. Vi besluttede derfor at outsource vores IT-drift til en 3. part. I denne outsourcingproces var det Mancofi, som drev processen og sikrede, at aftalegrundlag blev udarbejdet og koordineret med os og vores outsourcingpartner. Herudover har Mancofi også stået for at udarbejde og opdatere en del af vores compliancedokumenter som f.eks. IT-sikkerhedspolitik, IT-beredskabsplan, IT-instrukser og forretningsgange”, fortæller Brian Malmros.

Frida som huskøbernes leverandør af ejerskifte- og byggeskadeforsikringer

Vi har en klar vision om at blive de danske huskøberes største leverandør af ejerskifte- og byggeskadeforsikringer. Denne vision hjælper Mancofi med at realisere gennem et effektivt og tillidsfuldt samarbejde”, slutter adm. direktør Brian Malmros. ”For Mancofi er det spændende at kunne hjælpe og understøtte Frida Forsikrings Agenturs målsætninger. Vi oplever Frida Forsikring Agentur som en agil virksomhed, der har en stor forståelse for at udnytte og optimere på mange parametre, samt at der en evne til at træffe hurtige og effektive beslutninger” udtaler Partner Hans-Henrik Mejløe fra Mancofi.

Frida Forsikring Agentur

Frida Forsikring Agentur er en dansk virksomhed specialiseret i at formidle forsikringsløsninger til privatpersoner og virksomheder. De tilbyder skræddersyede forsikringsprodukter, der matcher deres kunders individuelle behov og livsstil. Med fokus på personlig service og rådgivning stræber de efter at sikre deres kunders tryghed og økonomiske sikkerhed. Frida Forsikring Agentur er dedikeret til at opbygge tillidsfulde relationer og levere pålidelig forsikringsdækning, der beskytter deres kunders værdier og fremtidige planer.