Samarbejdspartnere

Scalepoint logo
Scalepoint logo

Scalepoint

Mancofi og Scalepoint har indgået et strategisk samarbejde. Scalepoint har for nyligt investeret i INPAS-teknologien, som Mancofi skal hjælpe med at forny og genoplive. INPAS er vurderet til at have et stort skaleringspotentiale og samarbejdet mellem Scalepoint og Mancofi vurderes således til at kunne føre til banebrydende innovation og transformation inden for IT landskabet på forsikringsmarkedet.

Systemet vil blive en del af Scalepoints CORE platform under det nye navn, PolicyCORE. Ved at forene INPAS med Scalepoints eksisterende skadeshåndteringssystem, ClaimsCORE, vil virksomheden kunne tilbyde en komplet løsning til forsikringsselskaber, der dækker både policestyring og skadehåndtering.

Alexandra Instituttet logo
Alexandra Instituttet logo

Alexandra Instituttet

Virksomheder i den finansielle sektor er ofte præget af komplekse processer, hvilket kan gøre det udfordrende at tage nye teknologier i brug. Netop derfor rummer kunstig intelligens et særligt stort forretningspotentiale i en branche præget af tradition og gentagelse.

Kunstig intelligens kan – i sin essens – betragtes som et effektivt optimeringsværktøj. Har man gentagne arbejdsgange og procedurer, er der derfor oplagte muligheder for at effektivisere og skabe værdi gennem intelligent automatisering.

Derfor har Mancofi indgået et samarbejde med Alexandra Instituttet med det formål at gøre nye teknologier mere tilgængelige og anvendelige for pensions- og forsikringsselskaber.

Atea logo
Atea logo

ATEA

Mancofi har indgået et samarbejde med Atea og fungerer nu som underleverandør på Atea’s rammeaftale med det offentlige – SKI 02.17 for IT-konsulenter. Det betyder, at Mancofi’s specialister fremover kan levere konsulentydelser til offentlige organisationer gennem Atea.

Atea’s forretningsområder dækker hele vejen rundt om kundens virkelighed. Fra grundlæggende kabling, datacenterdesign og netværk, til komplet, fleksibel og brugervenlig IT-infrastruktur. Hvert produkt, hver løsning og hver relation skabes med det ene formål at bygge positivt henimod det samfund, Atea gerne vil give videre til de næste generationer. Deres e-handelssystemer sætter strøm til alle indkøbs-, leverings- og serviceprocesser, og de tilbyder Nordens største produktudbud, højeste tilgængelighed og laveste priser.

Gør en forskel som aktuar hos Mancofi

Vil du være med til at gøre en forskel og lære fra dygtige kolleger på aktuar- og konsulentområdet? Vil du være med til at styrke aktuarområdet i en fintech- og konsulentvirksomhed, hvor du samtidigt udvikler dig både personligt og fagligt?

Som Aktuar i Mancofi er du med til at løse vigtige problemstillinger for Danmarks liv- og pensionsselskaber.

Vil du være med?

Hos Mancofi kommer du til at opleve mange forskellige typer opgaver. Du får tidligt mulighed for at arbejde selvstændigt på både store og små projekter – alle med fokus på at skabe gode løsninger for vores kunder.

I teamet arbejder vi sammen og hjælper hinanden når der er behov, vi respekterer hinanden og ønsker derfor en medspiller, som kan støtte team-ånden.

Vi har en bred portefølje af opgaver inden for liv- og pensionsbranchen, hvor du derfor har en unik mulighed for at udvikle dine aktuar- og konsulentevner, og samtidig lære fra vores erfarne team af aktuarer og konsulenter.

Dine ansvarsområder bliver blandt andet, at:

· Teste og understøtte løsningsspecificering hos kunder i liv- og pensionsbranchen

· Støtte til aktuarfunktionen hos vores kunder

· Facilitering af beslutningsprocesser hos vores kunder, f.eks. valg af system og øvrige kritiske forretningsbeslutninger

· Strategi, analyser og transformationer inden for den finansielle sektor

Om dig

Som person er du ansvarsfuld og arbejder godt både selvstændigt og i teams, samt motiveres af et ønske om at levere relevante ydelser af høj kvalitet til kunderne.

Du er nysgerrig på branchen indenfor liv- og pensionsområdet og så har du en positiv indstilling og attitude. Vi forventer, at du er en kvalitetsbevidst og ambitiøs holdspiller.

Du har nogle års erfaring, gerne i liv- og pensionsbranchen.

Du har gode kommunikations- og formidlingsevner såvel mundtligt som skriftligt på dansk og engelsk.

Du er uddannet Cand.Act., Cand.Scient.Oecon eller tilsvarende.

Vil du være en del af Mancofi?

Vi vil gerne høre fra dig og snakke om dine muligheder, så hvis du er nysgerrig, er du mere end velkommen til at kontakte konsulentchef Therese Søby Andersen på +45 51 26 74 35

Lyder jobbet som noget for dig, så send din ansøgning, CV og kandidatbevis til [email protected].

Efter afsluttet interviewproces slettes alle dokumenter.

Tiltrædelse: Vi holder ansættelsessamtaler løbende og ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist: 12. april 2026.

Mancofi er en fintech- og konsulentvirksomhed, som fokuserer på den finansielle sektor med særlig fokus på pensions- og forsikringsbranchen. Vores kunder er typisk store og mellemstore selskaber inden for pensions- og forsikringsbranchen, som vi rådgiver og udvikler IT-løsninger til.