Jens
Jens Rosendahl Frederiksen

PFA-Pension Balance

I samarbejde med PFA, har Mancofi anvendt Pension Balance til at analysere hele deres livsforsikringsbestand 

8. maj 2025

PFA og Mancofi er gået ind i et samarbejde, hvor Mancofi har anvendt Pension Balance til at analysere hele deres livsforsikringsbestand. Dette er gjort med formålet om at undersøge kundernes implicitte vurdering af dækningens værdi. Analysen er baseret på nytteteori og kontrolteoretisk modellering. 

Gennem analysen er kundernes dækninger evalueret, og de har fået identificeret deres implicitte vægtning af dødsfaldsdækning ift. alternativt forbrug. Derved er kunder på tværs af delbestande blevet sammenlignet for at identificere outliere og potentielle rådgivningsbehov.

”Det er spændende at se vores data gennem nye briller. Pension Balance har givet os en helt ny måde at evaluere kundeværdi på, og samtidig har vi fået en dybere forståelse af, hvordan vores kunder faktisk prioriterer deres dækning.”  fortæller Jens Rosendahl Frederiksen, Chief Product Enterprise Architect hos PFA.

”Samarbejdet med PFA illustrerer, hvordan nytteteori kan give håndgribelige svar på komplekse spørgsmål om blandt andet kundeadfærd og produktrelevans.” siger Julie Bjørner Søe, Ph.D. studerende hos Mancofi.

Ved at koble teori og omfattende kundedata fra PFA belyses det, hvordan individuelle faktorer former forsikringstageres vurdering af livsforsikringsdækning. Analysen af PFA’s livsforsikringsbestand og den bagvedliggende teori, kan studeres i følgende artikel af Julie Bjørner Søe,  Implicit Prioritization of Life Insurance Coverage: A Study of Policyholder Preferences in a Danish Pension Company  

Hvem er PFA?

PFA er Danmarks største kommercielle pensionsselskab, grundlagt i 1917 med det formål at sikre økonomisk tryghed for danskere gennem hele livet. Med over 1,3 millioner kunder og mere end 650 milliarder kroner under forvaltning, tilbyder PFA pensionsopsparing, forsikringer og sundhedsløsninger skræddersyet til både privatpersoner og virksomheder. Deres mission er at skabe værdi og tryghed for deres kunder ved at levere innovative og bæredygtige løsninger, der understøtter kundernes økonomiske behov og livsmål. PFA er stolte af deres rolle som en ansvarlig og pålidelig partner i deres kunders liv og bestræber sig altid på at yde den bedste service og rådgivning.

PFA logo

Gør en forskel som aktuar hos Mancofi

Vil du være med til at gøre en forskel og lære fra dygtige kolleger på aktuar- og konsulentområdet? Vil du være med til at styrke aktuarområdet i en fintech- og konsulentvirksomhed, hvor du samtidigt udvikler dig både personligt og fagligt?

Som Aktuar i Mancofi er du med til at løse vigtige problemstillinger for Danmarks liv- og pensionsselskaber.

Vil du være med?

Hos Mancofi kommer du til at opleve mange forskellige typer opgaver. Du får tidligt mulighed for at arbejde selvstændigt på både store og små projekter – alle med fokus på at skabe gode løsninger for vores kunder.

I teamet arbejder vi sammen og hjælper hinanden når der er behov, vi respekterer hinanden og ønsker derfor en medspiller, som kan støtte team-ånden.

Vi har en bred portefølje af opgaver inden for liv- og pensionsbranchen, hvor du derfor har en unik mulighed for at udvikle dine aktuar- og konsulentevner, og samtidig lære fra vores erfarne team af aktuarer og konsulenter.

Dine ansvarsområder bliver blandt andet, at:

· Teste og understøtte løsningsspecificering hos kunder i liv- og pensionsbranchen

· Støtte til aktuarfunktionen hos vores kunder

· Facilitering af beslutningsprocesser hos vores kunder, f.eks. valg af system og øvrige kritiske forretningsbeslutninger

· Strategi, analyser og transformationer inden for den finansielle sektor

Om dig

Som person er du ansvarsfuld og arbejder godt både selvstændigt og i teams, samt motiveres af et ønske om at levere relevante ydelser af høj kvalitet til kunderne.

Du er nysgerrig på branchen indenfor liv- og pensionsområdet og så har du en positiv indstilling og attitude. Vi forventer, at du er en kvalitetsbevidst og ambitiøs holdspiller.

Du har nogle års erfaring, gerne i liv- og pensionsbranchen.

Du har gode kommunikations- og formidlingsevner såvel mundtligt som skriftligt på dansk og engelsk.

Du er uddannet Cand.Act., Cand.Scient.Oecon eller tilsvarende.

Vil du være en del af Mancofi?

Vi vil gerne høre fra dig og snakke om dine muligheder, så hvis du er nysgerrig, er du mere end velkommen til at kontakte konsulentchef Therese Søby Andersen på +45 51 26 74 35

Lyder jobbet som noget for dig, så send din ansøgning, CV og kandidatbevis til [email protected].

Efter afsluttet interviewproces slettes alle dokumenter.

Tiltrædelse: Vi holder ansættelsessamtaler løbende og ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist: 12. april 2026.

Mancofi er en fintech- og konsulentvirksomhed, som fokuserer på den finansielle sektor med særlig fokus på pensions- og forsikringsbranchen. Vores kunder er typisk store og mellemstore selskaber inden for pensions- og forsikringsbranchen, som vi rådgiver og udvikler IT-løsninger til.