Scalepoint

Mancofi og Scalepoint har indgået et strategisk samarbejde. Scalepoint har for nyligt investeret i INPAS-teknologien, som Mancofi skal hjælpe med at forny og genoplive. INPAS er vurderet til at have et stort skaleringspotentiale og samarbejdet mellem Scalepoint og Mancofi vurderes således til at kunne føre til banebrydende innovation og transformation inden for IT landskabet på forsikringsmarkedet.

Systemet vil blive en del af Scalepoints CORE platform under det nye navn, PolicyCORE. Ved at forene INPAS med Scalepoints eksisterende skadeshåndteringssystem, ClaimsCORE, vil virksomheden kunne tilbyde en komplet løsning til forsikringsselskaber, der dækker både policestyring og skadehåndtering.

Alexandra Instituttet

Virksomheder i den finansielle sektor er ofte præget af komplekse processer, hvilket kan gøre det udfordrende at tage nye teknologier i brug. Netop derfor rummer kunstig intelligens et særligt stort forretningspotentiale i en branche præget af tradition og gentagelse.

Kunstig intelligens kan – i sin essens – betragtes som et effektivt optimeringsværktøj. Har man gentagne arbejdsgange og procedurer, er der derfor oplagte muligheder for at effektivisere og skabe værdi gennem intelligent automatisering.

Derfor har Mancofi indgået et samarbejde med Alexandra Instituttet med det formål at gøre nye teknologier mere tilgængelige og anvendelige for pensions- og forsikringsselskaber.

ATEA

Mancofi har indgået et samarbejde med Atea og fungerer nu som underleverandør på Atea’s rammeaftale med det offentlige – SKI 02.17 for IT-konsulenter. Det betyder, at Mancofi’s specialister fremover kan levere konsulentydelser til offentlige organisationer gennem Atea.

Atea’s forretningsområder dækker hele vejen rundt om kundens virkelighed. Fra grundlæggende kabling, datacenterdesign og netværk, til komplet, fleksibel og brugervenlig IT-infrastruktur. Hvert produkt, hver løsning og hver relation skabes med det ene formål at bygge positivt henimod det samfund, Atea gerne vil give videre til de næste generationer. Deres e-handelssystemer sætter strøm til alle indkøbs-, leverings- og serviceprocesser, og de tilbyder Nordens største produktudbud, højeste tilgængelighed og laveste priser.