RTM

 

RTM og Mancofi indgår aftale omkring Broker Insight til vederlagsafregning

”RTM blev skabt ud fra den holdning, at de traditionelle forsikrings- og pensionsselskaber ikke tager nok ansvar for at skabe de rette løsninger for deres kunder.  Hos RTM er det vores overbevisning, at ingen forsikrings- eller pensionsselskaber kan rådgive uafhængigt. Vi tror på, at alle vores kunder har unikke og individuelle behov, som kræver individuel fokus og løsninger” siger Kim Marsengo, CFO hos RTM.

”Vederlagsafregningen er et kompliceret område at få overblik over. Vi har frem til nu brugt en regnearksløsning, men resultatet har ikke været tilfredsstillende nok”, siger Kim Marsengo og fortsætter ”med Broker Insight kan jeg nu få overblik over vores samlede vederlag fordelt på fx afregnings- og valørdato og få overblik over vores vederlagsafregninger målt op i mod vores budget.”

”Mancofi leverer en software-as-a-service løsning som jeg kan tilgå hvor det passer mig og jeg kan meget hurtigt få et overblik over vores vederlag fra de pensionsselskaber som RTM samarbejder med. Herudover får jeg mulighed for at lave drill-down og kan på de enkelte transaktioner gå helt med på laveste niveau og dermed både få et highlevel overblik og en meget detaljeret indsigt i de data som vi modtager hver måned fra pensionselskaberne. Dette giver mig en stor indsigt og en langt bedre mulighed for at gå i dialog med pensionselskaberne hvis der er forhold som ikke stemmer overens med vores forventning”.

”Jeg har i dag et endnu bedre overblik over vores vederlagsafregning og historikken og har mulighed for at give relevante medarbejdere adgang til de samme informationer så de kan blive mere effektive i deres arbejde med at servicere vores kunder”, slutter Kim Marsengo.

”RTM er en betydelig mægler på det danske marked og vi er glade for, at RTM ser Broker Insight som et vigtigt værktøj til at håndtere vederlagsafregningen fra pensionselskaberne. Vi kan konstatere, at løsningen skaber et unikt overblik for mæglernes samarbejde med pensionselskaberne ved at Broker Insight sikrer en ensartet proces for behandling af disse data. Det er meget enkelt at tilslutte sig Broker Insight og indsatsen fra mæglernes side er minimal, hvilket betyder at man som ny kunde kan være igang i løbet af 2-3 uger efter at aftalen er indgået” siger Managing Partner Line Find og fortsætter ”Mancofi’s mål er at sikre en effektiv platform hvor både pensionsmæglere og pensionselskaber får et bedre overblik og et mere effektivt samarbejde, parterne i mellem”, slutter Line Find.

http://www.rtm.dk