Kolleger søges

Vi forventer at få travlt i efteråret og derfor leder vi efter et par nye kolleger til Mancofi.

Så hvis du kunne tænke dig at arbejde i en virksomhed, hvor vi balancerer mellem konsulentarbejde og intern udvikling, så send en mail med lidt om dig selv og gerne et CV til job@mancofi.dk.

Da vi har en ret bred mængde af opgaver kan du have en af nedenstående profiler:

Studerende
Du er aktuarstuderende eller studerende inden for IT, og har overstået dine to første studieår.

Nyuddannet
Du er nyuddannet eller har få års erfaring inden for IT-udvikling.

Senior
Du har over 5 års erfaring med udvikling af IT-systemer til den finansielle sektor, og meget gerne erfaring med systemudvikling til pensionssektoren, fx med systemer fra Edlund, Keylane eller Festina.

Vores opgaver spænder bredt fra konsulentarbejde i projektledelse, IT-udvikling, aktuaropgaver og test mod primært finansielle virksomheder til intern udvikling på vores egne produkter. Den interne udvikling foregår i Azure i en teknologistak, der spænder Docker, Kubernetes, C#, GraphQL og Angular.

Som person skal du trives ved at være i et mindre firma, hvor opgaverne spænder bredt, og ikke to dage ligner hinanden. Du kan læse mere om os her på siden.

Vi tilbyder gode kolleger og gode rammer om arbejdet. Det er en forventning, at du kan tale dansk, har en dansk arbejdstilladelse og er bosiddende i Danmark.

Vi håber at høre fra dig.